Ordbog

Vigtige begreber for multimediedesignere.

Bemærk at siden er under opbygning.

Blikfang

  • Iøjnefaldende billede, grafik eller tekst der har til formål, at fange en brugers indledende opmærksomhed.

Brugerrejse

  • En visuel, kronologisk fremstilling af brugerens oplevelse af et koncept. Brugerrejser benyttes til at forstå, hvordan brugere oplever eksempelvis et produkt eller en hjemmeside, og hvordan dette kan optimeres.
  • På engelsk: User journey, eller User journey mapping.

Brugertest

  • En bred definition af forskellige metoder, der kan bruges til at teste et produkt eller en hjemmeside på folk.
  • På engelsk: User test.

Call to Action (CTA)

  • En knap der opfordrer brugere til en specifik handling, og som ofte bliver brugt på salgssider og andre landing pages, til at henvise brugere til eksempelvis at købe et produkt.

Designmanual

  • Manual der har til formål at beskrive en virksomheds visuelle identitet, designelementer og hvordan dette skal benyttes i praksis. En designmanual bliver typisk udført af en designer, og afleveres til en virksomhed efter færdiggørelse af et projekt.

Det gyldne snit

  • Det gyldne snit er en formel som opdeler et linjestykke i to stykker, således at forholdet mellem det største og det mindste stykke er det samme som forholdet mellem hele linjestykket og det største. Det gyldne snit bliver ofte brugt i komposition, da det er en harmonisk måde at opdele et billede på.
  • På engelsk: The golden ratio.

Dots per inch (DPI)

  • DPI bruges til print, og beskriver opløsningen i en digital billedefil. En printer har ofte en opløsning på 400 eller 600 DPI, mens standarden for et digitalt foto er 300 DPI.