Design thinking er både en ideologi og en proces, der handler om at løse komplekse problemer på en meget brugercentreret måde.
Hvad er design thinking?
Design thinkinger en tilgang, der bruges til praktisk og kreativ problemløsning. Den er i høj grad baseret på de metoder og processer, som designere bruger (deraf navnet), men den har faktisk udviklet sig fra en række forskellige områder – herunder arkitektur, ingeniørvidenskab og forretning. Design thinking kan også anvendes på alle områder; det behøver ikke nødvendigvis at være designspecifikt.
Design thinking er ekstremt brugercentreret. Den fokuserer først og fremmest på mennesker og søger at forstå folks behov og finde effektive løsninger til at opfylde disse behov. Det er, hvad man kan kalde en løsningsbaseret tilgang til problemløsning.
Så, hvad betyder det egentlig? Lad os tage et kig på det:
Hvad er forskellen mellem løsningsbaseret og problembaseret tænkning?
Som navnet antyder, fokuserer løsningsbaseret tænkning på at finde løsninger; at finde på noget konstruktivt til effektivt at tackle et bestemt problem. Det er det modsatte af problembaseret tænkning, som har en tendens til at fokusere på forhindringer og begrænsninger.
Et godt eksempel på disse to tilgange i praksis er en empirisk undersøgelse udført af Bryan Lawson, professor i arkitektur ved University of Sheffield. Lawson ønskede at undersøge, hvordan en gruppe designere og en gruppe forskere ville gribe et bestemt problem an.
Han gav hver gruppe til opgave at skabe strukturer i ét lag ud fra et sæt farvede blokke. Strukturens omkreds skulle bestå af enten så mange røde eller så mange blå klodser som muligt (vi kan tænke på dette som løsningen, det ønskede resultat), men der var uspecificerede regler for placeringen og forholdet mellem nogle af klodserne (problemet eller begrænsningen).
Lawson offentliggjorde sine resultater i sin bog How Designers Think, hvor han observerede, at forskerne fokuserede på at identificere problemet (problembaseret tænkning), mens designerne prioriterede behovet for at finde den rigtige løsning:
“Forskerne anvendte en teknik, hvor de afprøvede en række designs, der brugte så mange forskellige blokke og kombinationer af blokke som muligt så hurtigt som muligt. På den måde forsøgte de at maksimere den information, de havde til rådighed om de tilladte kombinationer. Hvis de kunne opdage reglen for, hvilke kombinationer af blokke der var tilladt, kunne de søge efter et arrangement, der ville optimere den krævede farve omkring layoutet.”
Designerne, på den anden side:
“… valgte deres blokke for at opnå den passende farvede omkreds. Hvis dette viste sig ikke at være en acceptabel kombination, blev den næstmest fordelagtigt farvede blokkombination erstattet og så videre, indtil en acceptabel løsning blev opdaget.”
Lawsons resultater går lige i hjertet af, hvad design thinking handler om: Det er en iterativ proces, der favoriserer løbende eksperimenter, indtil den rigtige løsning er fundet.
Tre eksempler på danske virksomheder, der anvender design thinking:
- Novo Nordisk anvender design thinking som en værdifuld tilgang til at forstå behovene hos patienterne. Dette hjælper dem med at udvikle innovative behandlingsmetoder og produkter, der bedre tilpasses patienternes livsstil og individuelle behov. Ud over dette bruger de også design thinking til at optimere deres interne processer og til at styrke samarbejdet på tværs af forskellige afdelinger.
- Hay er en designvirksomhed, der specialiserer sig i fremstilling af møbler, belysning og tilbehør. De implementerer design thinking i deres kreative proces for at skabe produkter, der både er praktiske og visuelt tiltalende. Desuden involverer de aktivt brugere i deres designproces ved at teste prototyper og præsentere deres kreationer på messer og udstillinger, hvor de kan indhente feedback fra potentielle kunder.
- LEGO har inkorporeret design thinking som en tilgang til at udvikle nye produkter og forbedre de eksisterende. De har også benyttet denne tilgang til at skabe nytænkende måder at engagere og interagere med deres kunder på, eksempelvis ved at skabe mere spændende og interaktive oplevelser både i deres butikker og på deres online platform.
De fem faser i design thinking-sprocessen
Baseret på disse fire principper kan design thinking sprocessen opdeles i fem trin eller faser, som det fremgår af førnævnte Hasso-Plattner-Institute of Design på Stanford (også kendt som d.school): Empati, definition, idé, prototype og test. Lad os udforske hver af disse mere detaljeret.
Fase 1: Empathize (Empati)
Empati er det kritiske udgangspunkt for design thinking. Den første fase af processen går med at lære brugeren at kende og forstå deres ønsker, behov og mål.
Det betyder, at man observerer og engagerer sig i mennesker for at forstå dem på et psykologisk og følelsesmæssigt plan. I denne fase forsøger designeren at sætte sine antagelser til side og indsamle reel indsigt om brugeren. Lær alt om de vigtigste metoder til at opbygge empati i vores guide.
Fase 2: Define (Definér)
Den anden fase i Design Thinking-processen er dedikeret til at definere problemet. Du samler alle dine resultater fra empatifasen og begynder at finde mening i dem: Hvilke vanskeligheder og barrierer støder dine brugere på? Hvilke mønstre kan du observere? Hvad er det store brugerproblem, som dit team har brug for at løse?
Ved slutningen af definitionsfasen vil du have en klar problemformulering. Nøglen her er at formulere problemet på en brugercentreret måde; i stedet for at sige “Vi er nødt til at…”, skal du formulere det i forhold til din bruger: “Pensionister i Bay-området har brug for…”
Når du har formuleret problemet med ord, kan du begynde at komme med løsninger og ideer – hvilket bringer os videre til fase tre.
Fase 3: Ideate (Idéudvikling)
Med en solid forståelse af dine brugere og en klar problemformulering i baghovedet er det tid til at begynde at arbejde på potentielle løsninger. Den tredje fase i Design Thinking-processen er der, hvor kreativiteten sker, og det er vigtigt at påpege, at idéudviklingsfasen er en fordomsfri zone!
Designere afholder ideudviklingssessioner for at finde frem til så mange nye vinkler og ideer som muligt. Der er mange forskellige typer ideudviklingsteknikker, som designere kan bruge, fra brainstorming og mindmapping til bodystorming (rollespilsscenarier) og provokation – en ekstrem teknik til lateral tænkning, der får designeren til at udfordre etablerede overbevisninger og udforske nye muligheder og alternativer.
Mod slutningen af idéfasen indsnævrer du det til nogle få idéer, som du kan gå videre med. Du kan lære om alle de vigtigste teknikker til idéudvikling i denne guide.
Fase 4: Prototype
Det fjerde trin i Design Thinking-processen handler om at eksperimentere og forvandle idéer til håndgribelige produkter. En prototype er dybest set en nedskaleret version af produktet, som inkorporerer de potentielle løsninger, der er identificeret i de tidligere faser. Dette trin er nøglen til at afprøve hver løsning og fremhæve eventuelle begrænsninger og fejl.
I løbet af prototypefasen kan de foreslåede løsninger blive accepteret, forbedret, redesignet eller forkastet, afhængigt af hvordan de klarer sig i prototypeform. Du kan læse alt om prototypestadiet i Design Thinking i vores dybdegående guide.
Fase 5: Test
Efter prototyping kommer brugertest, men det er vigtigt at bemærke, at dette sjældent er slutningen på Design Thinking-processen. I virkeligheden vil resultaterne af testfasen ofte føre dig tilbage til et tidligere trin og give dig den indsigt, du har brug for til at omdefinere den oprindelige problemformulering eller komme med nye ideer, du ikke havde tænkt på før. Lær alt om brugertest i denne guide.
Er design thinking en lineær proces?
Nej, du kan se på disse klart definerede trin og se en meget logisk sekvens med en fast rækkefølge. Men Design Thinking-processen er ikke lineær; den er fleksibel og flydende, den går tilbage og rundt og ind i sig selv! For hver ny opdagelse, som en bestemt fase bringer, bliver du nødt til at genoverveje og omdefinere, hvad du har gjort før – du bevæger dig aldrig i en lige linje!
Hvad er fordelene ved design thinking?
Som designer spiller du en afgørende rolle i udformningen af de produkter og oplevelser, som din virksomhed sender på markedet. At integrere design thinking i din proces kan tilføre stor forretningsværdi og i sidste ende sikre, at de produkter, du designer, ikke kun er ønskværdige for kunderne, men også levedygtige i forhold til virksomhedens budget og ressourcer.
Med det i tankerne, så lad os overveje nogle af de vigtigste fordele ved at bruge Design Thinking på arbejdspladsen:
- Reducerer time-to-market betydeligt: Med sin vægt på problemløsning og på at finde levedygtige løsninger kan Design Thinking reducere den tid, der bruges på design og udvikling, betydeligt – især i kombination med lean og agile.
- Omkostningsbesparelser og et godt ROI: At få succesfulde produkter hurtigere på markedet sparer i sidste ende virksomheden penge. Design Thinking har vist sig at give et betydeligt investeringsafkast; teams, der anvender IBM’s Design Thinking-praksis, har for eksempel beregnet et investeringsafkast på op til 300% som følge heraf.
- Forbedrer kundefastholdelse og loyalitet: Design Thinking sikrer en brugercentreret tilgang, som i sidste ende øger brugerengagementet og kundefastholdelsen på lang sigt.
- Fremmer innovation: Design Thinking handler om at udfordre antagelser og etablerede overbevisninger og opmuntre alle interessenter til at tænke ud af boksen. Det fremmer en innovationskultur, der rækker langt ud over designteamet.
- Kan anvendes i hele virksomheden: Det fantastiske ved Design Thinking er, at det ikke kun er for designere. Det udnytter gruppetænkning og opmuntrer til samarbejde på tværs af teams. Desuden kan det anvendes på stort set alle teams i alle brancher.
Uanset om du er ved at etablere en Design Thinking-kultur i hele virksomheden eller blot forsøger at forbedre din tilgang til brugercentreret design, vil Design Thinking hjælpe dig med at innovere, fokusere på brugeren og i sidste ende designe produkter, der løser reelle brugerproblemer.
Hvad er forholdet mellem Design Thinking og UX Design?
På dette tidspunkt har du måske bemærket mange ligheder mellem Design Thinking og UX design, og du undrer dig måske over, hvordan de forholder sig til hinanden. Begge er ekstremt brugercentrerede og drevet af empati, og UX-designere vil bruge mange af de trin, der er beskrevet i Design Thinking-processen, såsom brugerresearch, prototyping og test.
På trods af disse ligheder er der visse forskelle mellem de to. For det første mærkes virkningen af Design Thinking ofte på et mere strategisk niveau; den udforsker et problemområde – i sammenhæng med forståelse af brugere, teknologisk gennemførlighed og forretningskrav – for at opdage mulige løsninger. Som vi har set i casestudierne fra Rotterdam Eye Hospital og MLP, bliver Design Thinking omfavnet og implementeret af alle forskellige teams på tværs af virksomheden, inklusive ledere på C-niveau.
Hvis Design Thinking fokuserer på at finde løsninger, handler UX-design om rent faktisk at designe disse løsninger og sørge for, at de er brugbare, tilgængelige og behagelige for brugeren.
Du kan betragte Design Thinking som et værktøjssæt, som UX-designere kan dykke ned i, og hvis du arbejder med UX-design, er det en af mange vigtige metoder, du kan bruge, når du skal skabe fantastiske brugeroplevelser. Du kan lære mere om UX-design og design thinking på vores UX-designkursus og få en certificering i design thinking ved at gennemføre et kursus i det.
