SWOT-analyse er en metode, der bruges til at vurdere en virksomheds styrker, svagheder, muligheder og trusler. Dette kan hjælpe virksomheden med at identificere interne og eksterne faktorer, der påvirker dens succes, og finde ud af, hvordan man kan udnytte disse faktorer til sin fordel. SWOT-analyse er en nem og effektiv måde at få et overblik over en virksomheds situation, og den kan bruges på tværs af brancher og virksomhedstyper.
En SWOT-analyse består af fire punkter som har lagt navn til analysemodellen, da ‘SWOT’ er en forkortelse for Strengths (styrker), Weaknesses (svagheder), Opportunities (muligheder) og Threats (trusler).
Styrker: Dette er interne faktorer, der gør virksomheden bedre i stand til at klare sig på markedet. Det kan for eksempel være en unik produktportefølje, en stærk brandværdi, en loyal kundebase eller effektive produktionsmetoder. Det er vigtigt at være opmærksom på virksomhedens styrker, da de kan være med til at skabe konkurrencefordel og øge chancerne for succes.
Svagheder: Dette er interne faktorer, der gør virksomheden sårbar over for konkurrenter og trusler fra omgivelserne. Det kan for eksempel være mangel på kvalificeret arbejdskraft, høje omkostninger, dårlige produktionsmetoder eller lav brandværdi. Det er vigtigt at være opmærksom på virksomhedens svagheder, da de kan være med til at begrænse dens succes og skabe udfordringer i fremtiden.
Muligheder: Dette er eksterne faktorer, der giver virksomheden muligheder for at vokse og udvikle sig. Det kan for eksempel være en voksende efterspørgsel på markedet, nye teknologier, der åbner nye muligheder, eller muligheden for at etablere sig på nye markeder. Det er vigtigt at være opmærksom på mulighederne, da de kan være med til at skabe vækst og øge chancerne for succes.
Trusler: Dette er eksterne faktorer, der kan udgøre en trussel mod virksomheden. Det kan for eksempel være konkurrenter, der trænger ind på markedet eller ændringer i lovgivningen, der påvirker virksomheden negativt.
| Positive | Negative | |
| Interne | Styrker | Svagheder |
| Eksterne | Muligheder | Trusler |
Hvordan laver man en SWOT-analyse?
Sådan laver du en SWOT-analyse:
- Identificér dine styrker: Hvad er de ting, du er god til? Det kan være teknisk ekspertise, en unik produktlinje, eller et stærkt brand.
- Identificér dine svagheder: Hvad er de ting, du ikke er så god til? Det kan være en dårlig markedsføring, en ueffektiv produktionsproces, eller mangel på kompetencer hos dine medarbejdere.
- Identificér dine muligheder: Hvad er de muligheder, der er til rådighed for dig? Det kan være et nyt marked, en teknologisk innovation, eller et samarbejde med en anden virksomhed.
- Identificér dine trusler: Hvad er de ting, der udgør en trussel mod din organisation? Det kan være konkurrenter, ændringer i lovgivningen, eller økonomiske kriser.
Når du har identificeret disse fire elementer, kan du begynde at udvikle strategier for at udnytte dine styrker, mindske dine svagheder, udnytte mulighederne, og imødegå truslerne. Dette kan gøres ved at lave en matrice, hvor du krydser dine styrker og muligheder, svagheder og muligheder, styrker og trusler, og svagheder og trusler. På denne måde kan du få en idé om, hvilke strategier der vil være mest hensigtsmæssige for din organisation.
Hvad bruger man en SWOT-analyse til?
En SWOT-analyse bruges til strategisk at identificere forbedringsområder eller konkurrencemæssige fordele for en virksomhed. Ud over at analysere de ting, som en virksomhed gør godt, kigger SWOT-analysen også på de mere skadelige, negative elementer i en virksomhed. Ved hjælp af disse oplysninger kan en virksomhed træffe smartere beslutninger for at bevare det, den gør godt, udnytte sine styrker, mindske risikoen for svagheder og planlægge for begivenheder, der kan påvirke virksomheden negativt i fremtiden.
Brug af SWOT-analysen i praksis
SWOT-analyse kan bruges på mange måder i praksis, og det er en fleksibel metode, der kan tilpasses til de fleste situationer. Her er nogle eksempler på, hvordan SWOT-analyse kan bruges i praksis:
- Virksomhedsplanlægning: SWOT-analyse kan bruges til at identificere de faktorer, der påvirker virksomheden, når man skal lave en virksomhedsplan. Det kan hjælpe med at danne et overblik over virksomhedens styrker og svagheder, så man kan fokusere på de områder, der skal forbedres, samt de muligheder og trusler, der kan påvirke virksomheden i fremtiden.
- Markedsføring: SWOT-analyse kan også bruges til at vurdere virksomhedens markedsposition og finde ud af, hvordan man kan udnytte sin brandværdi og konkurrencefordele til sin fordel. Det kan hjælpe med at identificere de markedssegmenter, der er mest lovende, og de muligheder, der er for at udvikle nye produkter og tjenester.
- Forretningsudvikling: SWOT-analyse kan også bruges til at vurdere virksomhedens muligheder for at udvide og ekspandere. Det kan hjælpe med at identificere de markeder, der har den største potentiale, og de trusler, der kan opstå, når man skal etablere sig på nye markeder.
- Krisehåndtering: SWOT-analyse kan også bruges til at håndtere kriser og udfordringer, der opstår i virksomheden. Det kan hjælpe med at identificere de interne og eksterne faktorer, der påvirker krisen, og finde ud af, hvordan man kan håndtere dem bedst muligt.
Eksempel på brug af SWOT-analyse
En restaurant har besluttet at lave en SWOT-analyse for at vurdere, hvordan den kan forbedre sin forretning. I analysen finder de ud af, at deres styrker er, at de har en unik og velsmagende menu, at de har en god beliggenhed i en travl bydel, og at de har en loyal kundebase. Deres svagheder er, at de har høje omkostninger til råvarer, at de har mange sygedage blandt deres medarbejdere, og at deres online tilstedeværelse er dårlig. Deres muligheder er, at der er en voksende efterspørgsel efter sundere mad, at de kan udvide deres menu med vegetarianer- og veganerret
TOWS-analyse
TOWS-analyse er en udvidelse af SWOT-analyse og er en måde at tænke strategisk på og finde nye løsninger på udfordringer.
TOWS-analyse består ligesom SWOT-analysen af fire punkter: trusler, muligheder, styrker og svagheder, men med TOWS-analysen bygger man blot videre på analysen ved at stille de forskellige punkter op imod hinanden, for at se på hvilke muligheder og løsninger der findes for virksomheden.
| SWOT | S (styrker) | W (svagheder) |
| O (muligheder) | SO (styrker/muligheder) | WO (svagheder/muligheder) |
| T (trusler) | ST (styrker/trusler) | WT (svagheder/muligheder) |
For at lave en TOWS-analyse skal man først identificere virksomhedens styrker, svagheder, muligheder og trusler. Derefter skal man se på, hvordan man kan udnytte virksomhedens styrker til at imødegå trusler og udnytte muligheder. Dette kan gøres ved at lave et skema, hvor man krydser virksomhedens styrker og muligheder, svagheder og muligheder, styrker og trusler og svagheder og trusler.
Forskellen mellem en SWOT- og TOWS-analyse
En TOWS-analyse er en forretningsstrategi, der anvender principperne i en traditionel SWOT-analyse i en omvendt tilgang. Bogstaverne i TOWS (og i SWOT) svarer til trusler, muligheder, svagheder og styrker.
Da en TOWS-analyse passer ind i SWOT-rammen, kan det hjælpe dig med at sammenligne de to analyser, hvis du ved, hvordan en SWOT-analyse fungerer. Ved hjælp af en konventionel SWOT-matrix ser en virksomhed internt på sine styrker og svagheder, før den overvejer, hvordan disse faktorer skaber eller giver plads til muligheder og trusler.
I modsætning hertil starter en TOWS-analyse (eller TOWS-matrix) med at identificere eksterne trusler og muligheder og arbejder sig baglæns. Under hensyntagen til de eksterne faktorer kan beslutningstagere lægge en strategi for, hvordan organisationens interne styrker og svagheder kan være nyttige til at tackle udfordringer og udnytte eksterne muligheder.
Eksempel på TOWS-analyse
Eksempel: En butik har besluttet at lave en TOWS-analyse for at finde ud af, hvordan den kan forbedre sin forretning. I analysen finder de ud af, at deres styrker er, at de har en bred vifte af produkter, at de har en god beliggenhed i en travl bydel, og at de har en loyal kundebase. Deres svagheder er, at de har høje omkostninger til råvarer, at de har en dårlig online tilstedeværelse, og at de har mange sygedage blandt deres medarbejdere. Deres muligheder er, at der er en voksende efterspørgsel efter økologiske produkter, at de kan udvide deres produktudvalg med økologiske varer, og at de kan etablere sig på nye markeder. Deres trusler er, at der er mange konkurrenter på markedet, at der er ændringer i lovgivningen, der påvirker deres forretning negativt, og at der kan opstå negative ændringer i økonomien.
Når de har lavet skemaet, finder de ud af, at de kan udnytte deres styrke inden for et bredt produktudvalg til at imødegå truslen fra konkurrenter ved at tilbyde en unik vifte af økologiske produkter.
