Vælg en side

Farveteori og farvehjul: Den komplette guide

Prøv engang at tænk på farven rød. Hvad kommer du til at tænke på? Måske vækker det følelser som vrede eller passion, eller måske associerer du farven med røde kinder, blod eller et bankende hjerte.

Selvom det måske ikke var lige nøjagtig de tanker eller følelser, som farven fik dig til at tænke på, er der stor sandsynlighed for, at du har forbundet farven en eller anden form for følelse. Dette er ret universelt for os mennesker, og farveteori er derfor et vigtigt og kraftfuldt redskab. For når det kommer til farvevalg, er det noget der rækker langt ud over personlige præferencer – det kan faktisk påvirke andre folk psykologisk.

Denne video forklarer kort og præcist hvad farveteori kan bruges til.

Hvad er farveteori?

Farveteori er et meget bredt og nærmest uudtømmeligt emne, som kan koges helt ned til hvordan lys og forskellige bølgelængder bliver brudt, absorberet og reflekteret. Dette skal denne artikel dog ikke handle om, og mere lavpraktisk bliver farveteori brugt i design og visuel kommunikation, fotografi, film og kunst, men kan også bruges i mange hverdagsscenarier som f.eks. boligindretning eller sammensætning af dagens outfit.

Farveteori handler om forståelsen af hvordan farver interagerer med hinanden, hvordan de påvirker os og hvordan man bedst bruger dem til at kommunikere eller understrege et budskab. For at forstå dette, findes fire overordnede emner inden for farveteori, der kan gøre os klogere på vores opfattelse af farver: Farvehjulet, farveharmoni, kontekst i farver og psykologi i farver.

Farvehjulet

Kernen i farveteori er farvehjulet, som blev udarbejdet i slutningen af det 17. århundrede, af den berømte videnskabsmand Isaac Newton. Selvom Newton nok er mest kendt for hans videnskabelige gennembrud inden for fysik, gjorde hans forkærlighed for kunst og for at sætte ting i system, at vi i dag har farvehjulet, som er en visuel repræsentation af farver med nuancer arrangeret efter bølgelængde. Sidenhen har mange andre kloge hoveder videreudviklet på ideen om et farvehjul.

Farvehjulet som Moses Harris udformede det i 1766. I midten har vi de tre grundfarver blå, rød og gul, samt sort. Med disse farver kan man skabe alle andre nuancer som ses i farvehjulet.

Primære, sekundære og tertiære farver

En af de ting som farvehjulet kan bruges til, ud over at give et overblik over de forskellige farver, er at forklare de primære, sekundære og tertiære farver.

Der findes tre grundfarver eller primærfarver; blå, rød og gul. Disse farver kan ikke blandes ved hjælp af andre farver og kan anses som “forældrene” til alle andre nuancer på farvehjulet. Med de tre primærfarver kan man, kombineret med sort og hvid, danne alle verdens farver.

De sekundære farver består af grøn, orange og lilla. Kendetegnet ved de sekundære farver, er at de dannes ved at blande to primærfarver med hinanden: Rød og gul giver orange, gul og blå giver grøn og blå og rød giver lilla.

De tertiære farver er blandingsfarver, der udfylder resten af farvehjulet. De dannes ved at blande en primærfarve med en sekundær farve ved siden af. Rød og lilla bliver f.eks. til rød-lilla (eller magenta, om man vil), blå og grøn bliver til en blågrøn farver og sådan kan man fortsætte.

‘Ittens Farvecirkel’ af den schweiziske maler og kunstteoretiker Johannes Itten, viser effektivt de forskellige farver, med de tre primærfarver i den midterste trekant, og de sekundære og tertiære farver vist som blandingsfarver rundt om.

Farveharmoni og paletter

Harmoni kan defineres som en behagelig balance eller ligevægt, og det er vigtigt når det kommer til hvordan vi bruger og opfatter farver. Som du nok allerede ved, er der farver der passer godt sammen – og farver der ikke gør. Men hvorfor egentlig? Ja, det er her, at farveteori kommer ind i billedet. For selvom vi måske allerede har en holdning til hvilke farver der matcher godt sammen og nemt kan lave en farvepalette på øjemålet, kan farveteori definere forskellige farveharmonier, der gør det nemt at sammensætte paletter med farver der med garanti harmonerer.

Farveskemaer

Farvehjulet indeholder millionvis af farvenuancer, og der findes derfor også uendelig mange farvekombinationer, hvor kun fantasien sætter grænser. Der findes da heller ingen regler omkring hvilke farver der kan sammensættes og hvilke der ikke kan. Alligevel findes der visse farveharmonier – også kaldet farveskemaer – som man ved fungerer, og som man med fordel kan bruge, når man skal lave en farvepalette. Disse harmonier skal ikke tolkes som en step-by-step opskrift på en færdig farvepalette, men kan bruges som et udgangspunkt.

Der findes mange forskellige farveskemaer som er mere eller mindre definerede, men de seks mest brugte og definerede farveskemaer er det monokromatiske, analoge, komplementære, split-komplementære, triadiske og tetradiske.

Monokromatisk farveskema

Når ‘mono’ betyder ‘én’ og ‘kromatisk’ betyder ‘farve’, giver det nok sig selv, hvad dette farveskema går ud på. Det monokromatiske farveskema bruger kun én farve, men med forskellige toner og nuancer, der giver en rolig farvepalette. Man går aldrig helt galt i byen med et monokromatisk farveskema, og man kan sige, at den på mange måder er et meget sikkert valg.

Ulempen ved det monokromatiske farveskema er, at den nemt kan blive for kedelig, når den ikke gør brug af nogen form for kontrastfarver. Husk dog på at “kedeligt” ikke altid er dårligt. Det kommer helt an på konteksten, og hvad du skal bruge farveskemaet til.

Analogt farveskema

Med det analoge farveskema er vi lidt i den samme boldgade som med det monokromatiske, men med lidt mere slagkraft og variation. Farveskemaet dannes ved at vælge en primær farve, og derefter to – eller flere – farver umiddelbart ved siden af primærfarven på farvehjulet. Dette giver stadigvæk en rolig og sikker farvepalette, men ikke helt så kedelig som det monokromatiske.

Komplementær farveskema

Komplementærfarver, også kaldet kontrastfarver, er direkte modsætninger på farvehjulet – for eksempel rød og grøn.

Fordi der er en så skarp kontrast mellem de to farver, fanger de ens opmærksomhed, når de bliver brugt sammen, og på trods af – eller netop på grund af – at det er modsætninger, vil komplementærfarver altid harmonere godt sammen. Vær dog opmærksom på at overforbrug af skarpe komplementærfarver godt kan blive anstrengende for øjet, så brug dem med omhu.

En god måde at bruge komplementærfarver i praksis, er ved at benytte sig af en palette, hvor størstedelen af farverne er baseret på et monologt eller analogt farveskema, og kun bruge en kontrastfarve som et mindre element i paletten. På den måde undgår man at ens palette bliver for kaotisk. Et eksempel kunne være en hjemmeside hvor den primære farve er grøn, og hvor der bliver brugt rød til mindre elementer som knapper og links.

Har du nogensinde lagt mærke til at rigtig mange film bruger blå og orange på deres coverbilleder? Hvis ikke, kan det være du lægger mærke til det fra nu af. Årsagen, som du sikkert kan regne ud, er komplementærfarver. Kontrasten mellem den kolde blå og den varme orange i modsatte ende af farvehjulet, skaber opmærksomhed og giver masser af “action” i billedet. Perfekt til en actionfilm.

Split-komplementær farveskema

Dette farveskema har nogle af de samme egenskaber som det komplementære farveskema, men forskellen ligger i, at det bruger tre eller flere farver, i stedet for to. Dette giver et mere varieret farvepalette, som til gengæld også kan fremstå lidt mere kaotisk end de tre ovennævnte farveskemaer, og dermed sværere at finde den rette balance og harmoni i farverne.

Triadisk og tetradisk farveskema

Et triadisk farveskema, bruger tre farver i hver deres ende af farvehjulet. Det kunne f.eks. være de tre grundfarver – blå, rød og gul. På samme måde som med komplementærfarver, vil tre farver i modsatte ender af farvehjulet harmonere godt sammen, dog på en meget farverig og lidt vild måde. Leder man efter en afdæmpet farvepalette, er det altså ikke det triadiske farveskema, man bør gå efter. Det samme princip gør sig gældende for det tetradiske farveskema. Her bruges blot fire farver i stedet for tre, som en firkant i farvehjulet. Dette giver en endnu mere varieret farvepalette.

Farvepsykologi

Farvepsykologi kan måske virke som et lidt abstrakt emne, som mest bliver forbundet med kunstverdenen, men det er værd at vide, at der ikke findes en eneste større virksomhed, der ikke er bevidst omkring hvilke farver de bruger i f.eks. deres logo og visuelle identitet generelt. Arbejder man med design og kommunikation, er det derfor vigtigt at vide noget om farvepsykologi, for farver bliver ikke brugt tilfældigt – det bør de i hvert fald ikke.

Farvepsykologi er et stort emne, som man med fordel kan dykke mere ned i, men her for du en oversigt over de forskellige farver, og hvilke følelser og associationer de kan forbindes med.

Rød

Rød er de stærke følelsers farve, og kan symbolisere begge ender af det følelsesmæssige spektrum. Som blodets farve, kan den associere til raseri, krig, styrke og fare. I den modsatte ende af skalaen, er rød også hjertets farve, og kan symbolisere passion, lidenskab og kærlighed.

Stikord: Kraftfuld, varm, hjerte, styrke, passion, kærlighed

Blå

Himmel og hav er ofte det første vi associerer farven blå med, og modsat rød, er det en kølig, rolig og afslappende farve. Rigtig mange virksomheder bruger blå i deres visuelle identitet, da farvens rolige egenskaber kan bruges til at udstråle tryghed, troværdighed og professionalisme. Derudover bliver farven ofte brugt i f.eks. kontorbygninger, da flere studier har vist, at farven giver os ro i den mest bogstavelige forstand, simpelthen ved at reducere puls og metabolisme.

Stikord: Himmel og hav, rolig, tankefuld, kølig, tryghed, afslappende, professionel

Grøn

“Håbet er lysegrønt”, som en gammel talemåde lyder. Dette gør sig også gældende i farvepsykologien. Som naturens farve, repræsenterer den grønne farve håb, produktivitet og vækst. Det er en farve der ofte bruges af virksomheder der beskæftiger sig med f.eks. økologi, bæredygtighed, sundhed og natur.

Stikord: Natur, skov, håb, produktivitet, bæredygtighed, sundhed, vækst

Gul

Som den kraftigste og mest iøjnefaldende farve på spektret, er gul en vild og effektiv farve der bør bruges med omhu. For selvom gul kan symbolisere glæde, livlighed, energi og lyse ideer, kan for meget gul – især skrigende gul – virke ildevarslende eller næsten kvalmende. Det er ikke tilfældigt, at gul ofte bliver brugt til f.eks. advarselssignaler, skilte, sikkerhedsudstyr og andre ting der er vigtige at kunne se, for det er virkelig en farve man lægger mærke til. Også New Yorks taxaer har brugt farven meget bevidst, så de skiller sig ud fra de andre biler.

Stikord: Lys, glæde, intelligens, energi, ideer, stimulans

Orange

Orange er en varm og energisk farve, ofte associeret med glæde, leg, ungdom, optimisme, solskin, livlighed og energi. Ikke mange store virksomheder bruger orange som deres primære farve, men brands der gerne vil fremstå sjove og legesyge kan drage fordel af farven, som f.eks. Fanta, Nickelodeon og Dunkin’ Donuts har gjort.

Stikord: Glæde, energi, barndom, solskin, varme, tropisk, kreativitet, sjov, leg

Brun

Brun er en mere afdæmpet, varm og rolig farve og – lidt modsat orange – er det en farve der ofte bliver associeret med modenhed frem for ungdom. Brun bliver ikke så ofte brugt af store brands – udover dem der sælger kaffe eller chokolade – men farven kan bruges til at understrege troværdighed, pålidelighed og autenticitet.

Stikord: Jord, jordnær, gammel, vis, troværdig, moden, fornuftig

Pink

Pink og lyserød er oftest forbundet med det feminine. Pink kan, ligesom rød, symbolisere kærlighed og passion, men på en lidt mere afdæmpet måde.

Stikord: Feminin, roser, afslappet, sød, barndom, moderlig, uskyldig

Lilla

Som en blanding af rød og blå, har lilla både rolige egenskaber fra den blå farve og kraftfuld energi fra den røde farve. Dette giver lilla en lidt speciel energi, der tit og ofte associeres med magi og mystik. Lilla har traditionelt også været en royal farve, og den dag i dag, kan den også bruges til at symbolisere noget dyrt, fint og eksklusivt.

Stikord: Elegance, mystik, magi, luksus, eksklusiv, fornem, kreativitet, fordybelse, unik

Skab din farvepalette

Nu ved du hvordan du bruger farvehjulet, du kender de forskellige farveskemaer og du ved lidt om symbolik og psykologi i farver. Du er nu godt rustet til at gå i gang med at lave en helt fantastisk farvepalette, der passer perfekt til netop dit projekt – hvad enten det er en hjemmeside, noget grafik, eller noget helt tredje.

Heldigvis for dig – og alle os andre – findes der masser af gode online ressourcer, der kan bruges til nemt at udarbejde en farvepalette i praksis.

Jeg vil personligt anbefale Adobes farvehjul, Adobe Color, som er et simpelt og effektivt værktøj, der er perfekt til at finde en farvepalette, ved at lege med farvehjulet og de forskellige farveskemaer. Et andet godt og meget populært værktøj er Coolors, hvor man også kan hente inspiration blandt flotte farvepaletter som andre folk har lavet.

Populære farvepaletter fra Coolors, kan være en måde at finde inspiration til ens egen palette.

Tænk over hvilke farver der vil give mening, både i forhold til farvens temperatur og symbolik. Leg derefter med forskellige farveskemaer, indtil du finder en palette der er helt perfekt.

God fornøjelse!

Læs også:

Design Thinking: Lær at tænke som en designer

Design Thinking: Lær at tænke som en designer

Design thinking er både en ideologi og en proces, der handler om at løse komplekse problemer på en meget brugercentreret måde. Hvad er design thinking? Design thinkinger en tilgang, der bruges til praktisk og kreativ problemløsning. Den er i høj grad baseret på de...

SWOT analyse: Sådan bruger du modellen

SWOT analyse: Sådan bruger du modellen

SWOT-analyse er en metode, der bruges til at vurdere en virksomheds styrker, svagheder, muligheder og trusler. Dette kan hjælpe virksomheden med at identificere interne og eksterne faktorer, der påvirker dens succes, og finde ud af, hvordan man kan udnytte disse...

Hvad er vektorgrafik og hvordan bruges det i design?

Hvad er vektorgrafik og hvordan bruges det i design?

Denne guide udforsker, hvad vektorgrafik er, og hvordan designere og illustratorer bruger det til at forbedre deres webdesign.Ændring af billedstørrelse resulterer ofte i slørede, pixelerede ændringer - men ikke med vektorgrafik. Vektorgrafik gør det muligt for...